Inden for tandimplantater afhænger patientbehandlingens succes i høj grad af en dyb forståelse af aftryksteknikker, især evnen til nøjagtigt at vurdere og anvende hver metode. Implantataftryk kategoriseres primært i to typer: aftryk af åbne skåle og aftryk af lukkede skåle.
Både lukkede og åbne teknikker har deres unikke fordele og begrænsninger. Det er afgørende at få en grundig forståelse af disse subtile forskelle, da forskellige kliniske situationer ofte kræver specifikke aftryksteknikker snarere end vilkårlige valg.
Når man får et nøjagtigt aftryk fra starten, undgår man ikke kun frustrationen ved at tage aftrykket om på grund af dårlig kvalitet, men giver også klinikerne mulighed for at yde enestående pleje med større selvtillid.
Teknikker til tandaftryk
Når tandplejere påtager sig den kritiske opgave at lave det endelige aftryk, står de over for en vigtig beslutning: at vælge den mest hensigtsmæssige metode til dette afgørende trin.
For at sikre præcision og nøjagtighed kan valget mellem et lukket eller et åbent aftryk blive den foretrukne eller endda uundværlige løsning i nogle tilfælde. Det skyldes, at nøjagtige data fra implantataftrykket spiller en afgørende rolle for den samlede succes af implantatproceduren.
Hvad er et aftryk af en åben bakke?
En indtryk af åben bakke er en specialiseret teknik til at tage et nøjagtigt aftryk af implantatet og det omgivende væv ved at fastgøre en aftryksbakke på implantatet og føre en fikseringsskrue gennem bakken og ind i aftryksmaterialet.
Procedure:
- Forberedelsesfasen: Først sætter lægen en aftrykskopi på implantatet og sørger for, at den sidder godt fast, så aftrykket bliver nøjagtigt.
- Valg og placering af bakke: Dernæst vælger lægen en passende skinne baseret på patientens mundhygiejne og placerer den i patientens mund, så der sikres tæt kontakt med implantatet og det omgivende væv.
- Fiksering med skrue: Lægen fører derefter fikseringsskruen gennem skålen via en åbning og indlejrer den i aftryksmaterialet for at fastgøre skålen til implantatet og forhindre bevægelse eller deformation under aftryksprocessen.
- Indsprøjtning af aftryksmateriale: Efter fastgørelse af skålen sprøjter lægen aftryksmaterialet ind i skålen og sikrer fuld dækning af implantatet og det omgivende væv.
- Venter på hærdning: Det tager tid for aftryksmaterialet at hærde. Patienten skal holde munden åben, indtil materialet er størknet helt.
- Fjernelse af aftryk: Når materialet er hærdet, skruer lægen aftrykskopien ud gennem trayens åbning og fjerner forsigtigt tray og aftryk fra patientens mund.
Funktioner og fordele:
- Høj præcision: Designet af fikseringsskruen og aftrykskoppen sikrer aftrykkets nøjagtighed og giver et pålideligt grundlag for det efterfølgende restaureringsarbejde.
- Alsidighed: Aftryk med åben bakke er velegnet til en række komplekse orale tilstande, især når implantatets position, retning og vinkel er udfordrende.
- Nem at bruge: Selv om denne teknik kræver en vis færdighed og erfaring, er den relativt ligetil og nem at mestre sammenlignet med andre aftryksmetoder.
Forholdsregler:
- Valg af bakke: Lægen skal tage hensyn til patientens mundhygiejne, implantatets position og retning for at sikre, at skinnen passer perfekt til patientens mund.
- Kontrol af aftryksmateriale: Lægen skal kontrollere mængden af aftryksmateriale, der injiceres, for at sikre, at det dækker implantatet og det omgivende væv fuldt ud uden spild eller overløb.
- Patientens komfort: Under hærdningsprocessen skal patienten holde munden åben, hvilket kan medføre ubehag eller træthed. Lægen bør informere om dette på forhånd og berolige patienten under proceduren.
Hvad er et aftryk af en lukket bakke?
Den Aftryksteknik med lukket bakke indebærer, at man bruger en helt lukket bakke til at tage aftrykket, hvor bakkens kanter kommer i tæt kontakt med mundhulens bløde væv, så der dannes et forseglet aftryksrum. Aftryksmaterialet sprøjtes ind i dette rum, og når det er hærdet, fjernes hele bakken og aftrykket fra munden.
Procedure:
- Forberedelsesfasen: Lægen sætter en aftrykshætte på implantatet for at sikre, at aftryksmaterialet nøjagtigt gengiver implantatets position og form.
- Valg og placering af bakke: Baseret på patientens mundhygiejne og implantatets placering vælger lægen en lukket bakke i passende størrelse og placerer den i patientens mund, idet det sikres, at bakkens kanter er i tæt kontakt med det bløde væv.
- Injektion af aftryksmateriale: Når skålen er placeret korrekt, sprøjter lægen en passende mængde aftryksmateriale ind i skålen for at sikre fuldstændig dækning af implantatet og det omgivende væv.
- Venter på helbredelse: Aftryksmaterialet kræver en vis tid til at hærde, og i løbet af den tid vil lægen bede patienten om at holde munden åben, indtil materialet er størknet helt.
- Fjernelse af bakke og aftryk: Når aftryksmaterialet er hærdet, fjerner lægen hele bakken og aftrykket fra patientens mund.
Funktioner og fordele:
- Høj præcision: Den tætte kontakt mellem trayens kanter og det orale bløde væv skaber et forseglet aftryksrum, der sikrer aftrykkets nøjagtighed.
- Brugervenlighed: Sammenlignet med andre aftryksteknikker er metoden med lukkede bakker relativt enkel at anvende og let at mestre.
- Reduceret fejl: Da bakken er lukket, undgår man fejl, der skyldes, at patienten bevæger sig eller taler under aftryksprocessen.
Forholdsregler:
- At vælge den rigtige bakke: Lægen skal tage hensyn til patientens mundhygiejne, implantatets position og retning og andre faktorer, når han vælger en skinne, så den passer perfekt i patientens mund.
- Kontrol af mængden af aftryksmateriale: Når aftryksmaterialet sprøjtes ind, skal lægen kontrollere den indsprøjtede mængde for at sikre fuld dækning af implantatet og det omgivende væv, samtidig med at spild og overløb undgås.
- Opretholdelse af en åben mund: Under hærdningen af aftryksmaterialet skal patienten holde munden åben, hvilket kan medføre ubehag og træthed. Derfor bør lægen kommunikere dette klart til patienten på forhånd og sørge for passende psykologisk støtte og beroligelse under proceduren.
Aftryk af lukket bakke vs. aftryk af åben bakke
Når man skal vælge mellem aftryk i lukkede og åbne bakker, er det vigtigt at tage hensyn til patientens specifikke situation, kirurgiske behov og klinikerens erfaring og færdigheder. Her er nogle forslag til valg:
- Hvornår skal man vælge Closed Tray Impression?
Relativt enkel oral struktur: Hvis patientens orale struktur er enkel, uden komplekse anatomiske træk eller patologiske forandringer, kan en lukket aftryksbakke være et bedre valg. Det giver et relativt lukket og stabilt aftryksmiljø, der sikrer præcision og nøjagtighed. - Koncentreret placering af implantater: Når implantaterne er placeret i et koncentreret område af munden, kan aftryk af lukkede bakker lettere dække alle implantater og reducere fejl forårsaget af patientens bevægelser eller tale.
- Reducerer patientens ubehag: Aftryk med lukkede bakker giver normalt en bedre forsegling, hvilket minimerer flow og overløb af aftryksmaterialer i munden og dermed reducerer patientens ubehag.
- Hvornår skal man vælge Open Tray Impression?
Kompleks oral struktur: For patienter med komplekse orale strukturer, spredte implantatplaceringer eller patologiske forandringer kan aftryk med åbne bakker være mere velegnede. Denne metode giver lægerne mulighed for at foretage fleksible justeringer, når det er nødvendigt, og sikrer aftrykkets nøjagtighed og fuldstændighed. - Behov for større præcision: I visse tilfælde, f.eks. når der er behov for restaureringer med høj præcision, kan aftryk af åbne bakker give større nøjagtighed. De gør det muligt for lægerne at udføre mere delikate operationer under aftryksprocessen for at fange subtile ændringer i implantatet og det omgivende væv.
- Erfarne klinikere: Erfarne læger kan være mere kompetente til at bruge aftryksteknologi med åben bakke. De kan fleksibelt justere bakkens position og vinkel for at opnå den bedste aftrykseffekt baseret på patientens specifikke situation og kirurgiske behov.
Omfattende overvejelser
Når man vælger mellem aftryk med lukket tray og aftryk med åben tray, bør man også overveje følgende faktorer grundigt:
- Aftryksmaterialers ydeevne: Forskelle i forskellige aftryksmaterialers ydeevne kan påvirke aftrykkets nøjagtighed og stabilitet. Derfor skal man tage hensyn til aftryksmaterialets egenskaber og ydeevne, når man vælger type af bakke.
- Driftstid og omkostninger: Der kan være forskelle i operationstid og omkostninger mellem aftryk med lukket og åben bakke. Læger skal afveje operationstid, omkostninger og aftrykkets præcision og nøjagtighed i forhold til patientens specifikke situation og kirurgiske behov.
- Patientens præferencer og komfort: Patientens præferencer og komfort er også afgørende faktorer, når man vælger type af bakke. Læger bør kommunikere fuldt ud med patienterne for at forstå deres behov og forventninger og sikre, at den valgte bakketype opfylder patientens forventninger og forbedrer procedurens succesrate.
Materialer til aftryk af tandimplantater
Blandt aftryksmaterialer til tandimplantater omfatter de mest anvendte typer følgende kategorier:
Aftryksmaterialer af alginat
Alginataftryksmaterialer er elastiske, irreversible materialer, der er blevet brugt til oral klinisk restaurering siden midten af det 20. århundrede. Deres fordele omfatter lave omkostninger, brugervenlighed og høj biokompatibilitet, hvilket gør dem meget udbredte i klinisk praksis. Deres største ulempe er dog en betydelig krympning, som kan forhindre dem i at afspejle tændernes tilstand nøjagtigt. Til implantatrestaureringer, der kræver aftryk med høj præcision, er alginat måske ikke det bedste valg.
Aftryksmaterialer af silikonegummi
Silikongummi er en type syntetisk polymergummi. Som aftryksmateriale tilbyder det fordele som høj styrke, god elasticitet og fluiditet, fremragende plasticitet, dimensionsstabilitet, høj præcision og stabile kemiske egenskaber. I øjeblikket betragtes silikonegummi som den mest ideelle type aftryksmateriale. Aftryksmaterialer af silikonegummi kategoriseres i kondensationspolymer-silikongummi, additionspolymer-silikongummi og polyethergummi. Blandt disse har silikongummi af additionspolymer (type A-silikongummi) en højere ultimativ hårdhed, hvilket gør den velegnet til aftryk af tandimplantater.
Polyether aftryksmaterialer
Polyetheraftryksmaterialer har også en høj ultimativ hårdhed og anvendes i vid udstrækning i klinisk praksis. De kan opfylde kravene til implantatproteser med hensyn til morfologisk stabilitet, elastisk gendannelseshastighed og biokompatibilitet, samtidig med at de understreger vigtigheden af ultimativ hårdhed i aftryksmaterialer. Derfor er de velegnede til fremstilling af implantataftryk.
Andre aftryksmaterialer
Ud over de førnævnte almindelige aftryksmaterialer findes der andre typer, f.eks. aftryksmaterialer af agar, men de bruges relativt sjældent til aftryk af implantater.
Konklusion
Når man skal vælge mellem aftryk med lukket og åben skinne, skal man tage hensyn til patientens specifikke omstændigheder, kirurgiske behov og klinikerens erfaring og færdigheder. Aftryk af lukkede bakker kan være mere passende for patienter med enkel oral anatomi, centraliserede implantatplaceringer og mindre ubehag for patienten. Aftryk af åbne bakker kan være mere passende for patienter med kompleks oral anatomi, decentraliserede implantatplaceringer eller patologi. Åbne aftryk kan give større nøjagtighed i restaureringer med høj præcision. Et nøjagtigt aftryk fra starten hjælper med at undgå gentagelser på grund af dårlig aftrykskvalitet og gør det muligt for klinikere at yde overlegen pleje med større selvtillid.
